jKJqzKiHjm8ge

"Amadeus" Den holder sig mere end godt. Faktisk er Milos Formans 18 år gamle film om svaret på Klassisk musik på Jimi Hendrix - Wolfgang Amadeus Mozart - stadig en både overvældende og farverig film, og det gør ikke noget, at den er blevet 20 minutter længere i instruktørens egen uforkortede udgave.

Filmen bliver fortalt i et langt erindrende flashback. Indledt en iskold november i Wien i 1823, hvor en forhutlet mand, komponisten Antonio Salieri, skriger sin ubærlige smerte ud i nattemørket. - Tilgiv mig. Mozart. Tilgiv din morder! Herefter forsøger han at begå selvmord, bliver indlagt på galeanstalten, og da den lokale præst kommer på besøg for at få hans skriftemål, opruller Salieri historien for ham.

En historie om grum konkurrence, hvor alle midler gælder. For Salieri var engang en af Wiens allermest populære komponister, underviste kejseren selv og var sikker på, at Gud sad ved siden af ham, når han satte fjerpen til nodepapiret.

Så kom Mozart til byen. En pjanket, selvglad nar med det mest idiotiske grin. Men begavet med et guddommeligt musikalsk talent, som næsten kunne stå mål med hans charme og ubestridelige kvindetække. Saleri har hørt meget om vidunderbarnet og vil egentlig gerne lære ham at kende. Men det går straks galt. For Mozart er udover at være talentfuld også hensynsløs ærlig, og ingen vil vel bryde sig om at få sin egen ultrakedelige hyldestkomposition udsat for genial gendigtning på spinettet af Mozart selv lige foran ens egen arbejdsgiver- kejseren selv.

De to bliver fjender - og uden at Mozart ved det - gør Salieri alt for at ødelægge Mozarts karriere og indtjeningsmuligheder. Sådan bliver filmen ganske musikhistorisk ukorrekt en fortælling om et geni og hans ærkefjende, men det gør den bestemt ikke mindre spændende.

Den er lang, og man kan sige, at på handlingssiden sætter det tempoet ned. Til gengæld er der blevet plads til et længere dramatisk forløb, hvilket også gør den mere grum og samtidigt giver plads til meget mere af Mozarts musik.

Tom Hulce i rollen som Mozart er stadig inkarnationen af det barnlige overskudsmenneske, som til sidst slider sig selv op i forsøget på at tjene penge på sin musik. Han lever, som om livet er en fest, der aldrig stopper.

Salieri bliver indædt og forbitret spillet af Fahrid Murray Abraham, så man både fornemmer mandens eddikesure fornærmelse over kun at være middelmådig, mens den noksagt, denne pruttende nar af en opkomling, er ja ... genial. Det er mellem de to, musikdramaet på liv og død former sig, mens vi bevæger os rundt i prægtige paladser og troværdige udendørs miljøer.

Og får en forklaring på, hvad der bevægede Mozart til at skrive "Figaros Bryllyp" og "San Giovanni" og sin dødsmesse. Store dele er optaget i Prag i det daværende Tjekkoslovakiet, og filmholdet fik adgang til bygninger aldrig tidligere åbnet for en større offentlighed, og det kan ses i hver eneste kameraindstilling.

Læg hertil Mozarts musik - på en gang enkel og ligetil og så pludselig højt svævende, inden en enkelt tone bliver forsødet til overjordisk fryd. Ordene er ikke mine, men filmens Salieri.

Vi anbefaler den varmt som film, og du kan lige så trygt gå ind og høre den for musikkens skyld. Den er ikke så ringe. Den klassisk musikinteresserede vil sikkert kalde den guddommelig.